Lystrup Svømning tilbyder svømning til børn i alderen 4-10 år på alle niveauer. Vi lægger i undervisningen særligt vægt på, at:
For vores børnehold er det et krav at børnene har bælte på i undervisningen.
Nedenfor kan du læse om vores mange, sjove svømmehold for børn. De fleste af dem foregår i vores 25-meter bassin, mens enkelte foregår i vores varmtvandsbassin, hvor vandtemperaturen er 34 grader. Dette fremgår under holdtypen.
Rejer er for børn, der er på et svømmehold uden forældre for første gang. Det vil sige, at de måske tidligere har gået til Småbørnssvømning på Blåmuslinger eller Haletudser, og nu skal prøve kræfter med svømning uden mor eller far. For at gøre denne overgang mere flydende undervises Rejer i vores varmtvandsbassin.
På holdet bliver barnet fortrolig med svømning og det at begå sig i vand gennem legelignende øvelser. Barnet vil også blive introduceret til rygcrawl og crawl, som indlæres bl.a. ved at svømme med plade, aquaorm og svømmefødder. Efter endt sæson forventer vi, at barnet som minimum kan svømme 200 m.
Tilmelding
I øjeblikket har vi ledige pladser på følgende Reje-hold:
Alle tider for Rejer kan findes her ved at skrive "Rejer" i søgefeltet.
Koraller er for børn, der er på begynderniveau i forhold til at svømme i vores 25-meter bassin uden at have forældre med i vandet. For nogle af børnene kan det være, at Koraller er det første hold, hvor de prøver kræfter med svømmeundervisning i 25-meter bassinet.
Derfor går vi mere stille og roligt til værks, og gennem legende øvelser vil barnet lære at springe i vandet, flyde, få hovedet under vand og blive introduceret til dykning. På holdet vil der også blive undervist i svømmeøvelser til begynder crawl og rygcrawl. Efter endt sæson forventer vi at barnet kan svømme 250 m.
Tilmelding
I øjeblikket har vi ledige pladser på følgende Koraller-hold:
Alle tider for Koraller kan findes her ved at skrive "Koraller" i søgefeltet.
Flyvefisk er for meget vandglade børn, der kan svømme på et let-øvet niveau. Vi forventer, at barnet ved start på Flyvefisk kan svømme både på mave og på ryg, og fra sæsonstart kan følge svømmeundervisningen. Børnene på holdet vil typisk have svømmeerfaring fra et Reje- eller Koralhold (se ovenfor).
Vi arbejder med elementskift, flydning og vejrtrækning samt begynder at lære at dykke. Barnet undervises i rygcrawl og crawl. Efter endt sæson forventer vi, at barnet som minimum kan svømme 450 m.
Tilmelding
Flyvefisk tilbydes 4 gange om ugen på følgende tidspunkter:
Guppy-holdet er et nyt holdtilbud for lidt ældre børn, der måske er lidt utrygge ved at være i vandet, og heller ikke tidligere har gået til svømning. Holdet undervises derfor i vores varmtvandsbassin, og vi vil have et stort fokus på vandtilvænning, hvor børnene gennem legeøvelser vil blive mere og mere fortrolige med vandet og med svømning.
Desuden vil de i undervisningen også lære at flyde, puste bobler og springe. Svømmerne vil blive introduceret til crawl og rygcrawl, som indlæres ved at svømme med plade, aquaorm og svømmefødder. Efter endt sæson forventes det at barnet kan svømme 250 m.
Tilmelding
Guppy tilbydes 2 gange om ugen på følgende tidspunkter:
Piratfisk er tilegnet børn, som ikke tidligere har gået til svømning, eller som har brug for indlæring af svømning på begynderniveau. Det kan også være børn som tidligere har gået til svømning på eksempelvis Rejer eller Koraller, men som stadig er lidt usikre ved at være i vandet.
Barnet introduceres til crawl, rygcrawl, flydning, dykning, vejr- trækning og spring. Med børn, der er utrygge ved vandet, tager vi os tid til vandtilvænning og hjælper barnet til at blive selvstændig i vandet. Holdet undervises i vores 25 meters bassin. Efter endt sæson forventer vi, at barnet som minimum kan svømme 350 m.
Piratfisk tilbydes 13 gange om ugen på forskellige tidspunkter i 25-meter bassinet. Tilmeldingen foregår her ved at skrive "Piratfisk" i søgefeltet, og finde det tidspunkt, der passer jer bedst.
Tilmelding 25-meter bassin
I øjeblikket har vi ledige pladser på følgende Piratfisk-hold i 25-meter bassinet:
Tilmelding varmtvandsbassin
Tre af vores Piratfisk-hold tilbydes i vores varmtvandsbassin:
Nuværende pris gældende fra 1. april 2023: 675 kr. (varmtvandsbassin)
Pris for hel sæson: 1.850 kr.
Alle tider for Piratfisk kan findes her ved at skrive "Piratfisk" i søgefeltet.
Delfiner er for børn, som tidligere har haft indlæring i crawl og rygcrawl, og har brug for mere svømmeteknisk træning på et let-øvet niveau. Det vil typisk være svømmere fra et Piratfisk-hold (se ovenfor), men det er selvfølgelig ikke et krav, at man har gået på det hold.
En forudsætning for at barnet kan gå på Delfiner er, at barnet kan springe i bassinets dybe ende samt svømme crawl og rygcrawl på et let-øvet niveau, så barnet er parat til at lære vejrtrækningsøvelser til crawl. Vi arbejder videre med spring og dykning. Efter endt sæson forventer vi, at barnet som minimum kan svømme 500 m.
Tilmelding
I øjeblikket har vi ledige pladser på følgende Delfin-hold:
Alle tider for Delfiner kan findes her ved at skrive "Delfiner" i søgefeltet.
Guldfisk er for øvede svømmere i crawl, rygcrawl, udspring og dykning. Vores mål med holdet er, at alle børn efter endt sæson er svømmestærke nok til at kunne svømme uden brug af bælte eller andre opdriftsmidler. Holdet undervises i crawl og rygcrawl samt introduceres til brystsvømning og butterfly. Efter endt sæson forventer vi, at barnet kan svømme mindst 650 m.
Tilmelding
I øjeblikket har vi ledige pladser på følgende Gudlfisk-hold:
Alle tider for Guldfisk kan findes her ved at skrive "Guldfisk" i søgefeltet.
Ved oprettelse og køb af kontingent skal ALLE investere i et adgangsgivende armbånd. Dette købes i forbindelse med tilmeldingen, men kan også findes i vores webshop. Armbåndet kan afhentes ved vores frontdesk i Momentet Lystrup Svømme- og Aktivitetscenter inden sæsonen starter.
Det adgangsgivende armbånd koster 150 kr.
Sæsonen starter fredag den 12. august 2022, og slutter torsdag den 22. juni 2023. Holdoversigt og ferieplan kan findes her på hjemmesiden, eller i fysiske udgaver i vores frontdesk ved Momentet Lystrup Svømme- og Aktivitetscenter.