Velkommen til Lystrup Svømning

 

Generelle Oplysninger 

Retningslinjer for Medlemsskab

Nedenfor på siden finder du retningslinjer for medlemsskab og kontingent samt svar på ofte stillede spørgsmål.

Retningslinjer Inden I starter til svømning beder vi jer læse vores vejledning/retningslinjer for ophold i svømmehallen.

Søger du svar på, hvordan ud får eller betaler med Fritidspas fra Aarhus Kommune, så kan du  nederst på denne side finde svar på dette.

Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte os, hvis du nederst på denne side ikke kan finde det svar, som du søger.
Du kan kontakte os her.

Vi ønsker dig god fornøjelse med svømning i Lystrup Svømning 

Lystrup Svømnings Privatlivspolitik

Grundet skærpede krav fra EU vedrørende behandling af personfølsomme data
(Persondataforordningen) har vi hos Lystrup Svømning udarbejdet en Privatlivspolitik,
der kortlægger, hvilke personfølsomme data, som vi behandler i foreningen samt vores formål med
at indsamle disse data. Privatlivspolitikken for Lystrup Svømning indeholder desuden en beskrivelse af,
hvordan vi opbevarer oplysningerne samt, hvornår vi sletter dem.


Download Lystrup Svømnings Privatlivspolitik her

 

Retningslinjer for adgangsgivende armbånd 

Momentet Lystrup Svømme og Aktivitetscenter har et elektronisk adgangssystem.

 

Retningslinjer for kontingent

 

Hvordan tilmelder jeg mig et hold?

Tilmelding finder sted online via denne hjemmeside. Øverst på denne side finder du en bjælke med Tilmelding. Her kan du vælge kateforier for valg af det/de hold, du ønsker at tilmelde dig på. 

Det er muligt ved onlinetilmeldingen at tilmelde flere personer ad gangen inden for samme kategori. Vi beder dig altid benytte dig af korrekt data for svømmeren, så vi har navn og kontaktoplysninger på den/de, der skal i vandet.

Du kan i onlinesystemet reservere plads på et hold i 20 min., hvorefter din plads falder bort, såfremt du ikke går til betalingmodulet.

Er du i tvivl om tilmeldingen, kan du læse mere om, hvordan du tilmelder dig her.

 

Hvordan vælger jeg det rigtige hold?

Vi rådgiver dig til at søge vejledning om det hold, som dit barn eller du selv skal indmeldes på, da den rigtige start også giver den bedste svømmeoplevelse. Du bedes derfor læse beskrivelserne af holdene igennem, inden du vælger hold. Under "Tilmelding" øverst på siden kan du læse meget mere om vores forskellige holdtilbud.

Er du i tvivl om valg af hold, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktoplysningerne øverst på hver side, hvor du tilmelder holdene.

Vi skal ved tilmelding bruge følgende informationer på hvert medlem: Fulde navn, fødselsdag, adresse, tlf/mobil, mailadresse.

Ved forældre/barn hold skal vi også have forældrenes navne + fødselsdato.

Specielt ved tilmelding til baby- og småbørnshold: Navn + fødselsdag på begge forældre skal oplyses.

Specielt ved tilmelding til familiesvømning: Navn + fødselsdag på alle i husstanden skal oplyses.

 

Hvordan ved jeg, om min tilmelding er gennemført og jeg er kommet på det ønskede hold?

Efter endt tilmelding og betaling i vores onlinesystem, får du tilsendt en email, som indeholder din kvittering for betaling samt medlemskort og adgangsgivende armbånd til den eller de tilmeldte svømmere.

Du kan efterfølgende afhente det adgangsgivende armbånd ved vores Front Desk i Momentet Lystrup Svømme- og Aktivitetscenter.

 

Betaler jeg for en hel sæson, når jeg ikke starter ved sæsonstart?

Vi nedsætter vores kontingent fra 15. oktober og løbende frem til d. 1. maj.

Fra 1. maj er det ikke længere muligt at tilmelde sig indeværende sæson (dette gælder for alle hold undtaget ActionSport TRI og Aquafitness for gravide, her er tilmelding stadig åben).

Vi henviser derfor nye svømmere, som ønsker at starte til svømning efter 1. maj at de frem til sommerferien svømmer ved offentlig svømning eller benytte sig af vores 12-turs klippekort for motionssvømning. Læs mere om offentlig svømning her. Information om øvrig motionssvømning findes på denne side.

Det er selvfølgelig også muligt at tilmelde sig et hold i den efterfølgende sæson. Information om tilmelding til næste sæson findes på hjemmesiden fra sidst i april måned.

 

Gives der gratis prøvetimer?

Det er vigtigt for os at have kontrol over hvem og hvor mange svømmere, vi har i vandet på hvert svømmehold. Derfor tilbyder vi ikke gratis prøvetimer.

Du skal derfor være tilmeldt et hold for at deltage i undervisningen.

Dog ydes der den service, at du inden for 14 dage fra købsdatoen har mulighed for at fortryde dit medlemsskab og kan få refunderet kontingentet fratrukket et administrationsgebyr på kr. 150 pr. medlemskab. Se punktet med retningslinjer for fortrydelse af kontingent for nærmere information om dette lige herunder.

 

Kan jeg fortryde min tilmelding og få kontingenpenge retur?

Det er muligt at afmelde sig et svømmehold, og inden for 14 dage få dit kontingent retur fratrukket et administrationsgebyr på 150 kr. Når der er gået mere end 14 dage, kan du altså ikke få penge retur. Udmelding skal ske skriftligt på til cj@lystrupsvoemning.dk. 

Medlemskabet følger sæsonen, hvorfor kontingentet eller dele af kontingentet ikke udbetales, når ovenstående retningslinjer er passeret - beregnet efter datoen for købt medlemskab. Det vil sige, at hold, der undervises flere gange på en uge tæller pr. mulige fremmøde gang.

Det er ikke muligt at ombytte et medlemsskab til et 12-turskort.

 

Kan jeg få penge retur for købt klippekort? 

Ved deltagelse på AquaFitness for Gravide eller ved køb af 12-turs klippekort, er det ikke muligt at få kontingentet eller dele af det retur, når man har taget sit klippekort i brug.
Der er ved online køb af klippekort 14 dages returret efter købsdato, såfremt klippekortet ikke er taget i brug. 
Ved refusion af klippekort fratrækkes et administrationsgebyr på 150 kr. 

Køb af 12 turs klippekort er personligt og kan derfor ikke overdrages eller sælges til anden part.

Refusion af klipekort skal ske skriftligt på mail til cj@lystrupsvoemning.dk

Virker mit klippekort til hold i andre sæsoner 

Dit klippekort virker kun i den sæson, som du har købt klip til på det pågældende hold, som du tilmelder dig. 
Derfor kan dit klippekort ikke bruges i den efterfølgende sæson, såfremt du skulle have klip tilbage på klippekortet. 

Klippekort til offentlig svømning følger nødvendigvis ikke sæsonen. 
Såfremt der ved start af ny sæson er prisændringer eller ændring i forhold til klippekort, så vil Lystrup Svømning synliggøre og melde skriftligt ud om disse ændringer min. 4 måneder førændringerne træder i kraft. 
Når ændringerne træder i kraft, vil klippekort til tidligere sæsoner udgå ved sæsonafslutning. Ubrugte klip kan ikke benyttes eller ombyttes. 

Hvad hvis jeg mister mit adgangsgivende armbånd

Bortkommes et adgangsgivende armbånd, kan et nyt armbånd købes ved henvendelse i vores Front Desk. Armbåndet koster 150 kr.

 

Kan jeg komme på venteliste til et hold?

Kan jeg komme på venteliste til et hold?
Hvis du ønsker at komme på venteliste til et af vores lukkede hold, så bedes du sende os en mail med angivelse af hold, navn på den svømmer, som ønskes på holdet samt relevante kontaktoplysninger.

Mail sendes til sport@lystrupsvoemning.dk.

 

Hvad gør jeg, hvis jeg ønsker at skifte hold midt i en sæson?

Såfremt du ønsker at skifte hold midt i en sæson, så bedes du sende os en mail med angivelse af, hvilket hold, som du ønsker at skifte til. Send gerne en mail til pr@lystrupsvoemning.dk eller sport@lystrupsvoemning.dk.

Du kan skifte til hold, hvor der stadig er ledige pladser. Skifter du til et hold, hvor kontingentet er væsentlig dyrere end dit nuværende hold, så opkræver vi prisforskellen.

Det er ikke muligt at ombytte et medlemsskab til et 12-turskort.

 

Hvordan får jeg udleveret eller betaler jeg med et fritidspas fra Aarhus Kommune?

Aarhus Kommune ønsker med fritidspasset, at give flere børn og unge lige mulighed for at deltage aktivt i foreningslivet. Med et fritidspas kan børn og unge fra økonomiske trængte familier få betalt kontingent i en forening på op til 1.000 kr.

Du kan ved Borgerservice søge at få udstedt et fritidspas eller læse mere på Aarhus Kommunes hjemmeside omkring fritidspasordningen.

Har du fået et fritidspas og ønsker at betale dit barn svømmekontingent med dette, bedes du henvende dig til os på tlf. 22 53 78 01 eller via mail sport@lystrupsvoemning.dk