Retningslinjer for Medlemsskab
Nedenfor på siden finder du retningslinjer for medlemsskab og kontingent samt svar på ofte stillede spørgsmål.
Inden I starter til svømning beder vi jer læse vores vejledning/retningslinjer for ophold i svømmehallen.
Søger du svar på, hvordan ud får eller betaler med Fritidspas fra Aarhus Kommune, så kan du nederst på denne side finde svar på dette.
Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte os, hvis du nederst på denne side ikke kan finde det svar, som du søger.
Du kan kontakte os her.
Vi ønsker dig god fornøjelse med svømning i Lystrup Svømning.
Lystrup Svømnings Privatlivspolitik
Grundet skærpede krav fra EU vedrørende behandling af personfølsomme data (Persondataforordningen) har vi hos Lystrup Svømning udarbejdet en Privatlivspolitik, der kortlægger, hvilke personfølsomme data, som vi behandler i foreningen samt vores formål med at indsamle disse data. Privatlivspolitikken for Lystrup Svømning indeholder desuden en beskrivelse af, hvordan vi opbevarer oplysningerne samt, hvornår vi sletter dem.
- Medlemskabet er gyldigt fra første mulige svømmegang.
- Refundering er kun muligt inden for de 2 første træningsgange fra medlemskabets købsdato. Ved rettidig udmeldelse fratrækkes 150 kr. i administrationsgebyr. Efter 2 mulige træningsgange er det ikke muligt at få kontingentet refunderet.
- Ved køb af klippekort er fortrydelsesretten 14 dage fra købsdato, såfremt klippekortet eller deltagelse på holdet ikke er taget i brug. Der fratrækkes 150 i administrationsgebyr ved refundering.
- Alle medlemmer samt klippekortsbrugere skal ved første indmeldelse eller køb af klippekort tilkøbe et adgangsgivende armbånd til 150 kr. Armbåndet er personligt og kodes, så det giver adgang til omklædningsrummet samt et skab i forbindelse med din(e) svømmetider. Armbåndet har min. 2 års levetid og bliver kodet til dine hold og tider i indeværende sæson. Går I til svømning til baby- eller småbørnshold, så kodes det adgangsgivende armbånd til barnets navn – ved baby- og småbørnshold, skal der kun bruges et adgangsgivende armbånd pr. barn.
- Medlemmer som allerede har købt et personligt adgangsgivende armbånd skal have armbåndet kodet om, så det giver adgang til det nye medlemskab.
- Er der flere i samme familier som går til svømning, så skal hvert familiemedlem have et indgangsarmbånd. Det gælder også på Familiesvømning, da I her typisk vil benytte flere skabe og begge omklædningsrum.
- Medlemskabet er personligt og kan kun bruges af medlemmet.
- Såfremt medlemmer i løbet af sæsonen har behov for at flytte til et andet hold, så hjælper Lystrup Svømning gerne med dette.
- Det er ikke muligt at ombytte et medlemskab til et 12-tursklippekort eller at sælge medlemskabet videre til anden part.
FORBEHOLD
Lystrup Svømning tager forbehold for tryk- og prisfejl og forbeholder sig ret til løbende at justere holdenes sammensætning og opbygning.
Lystrup Svømning er ikke ansvarlig for nedbrud af eller svigtende adgang til hjemmesiden, nedbrud i strømforsyning eller internetforbindelse, hærværk på systemet (både fysisk såvel som computervirus og hacking), misbrug af personoplysninger eller andre forhold og omstændigheder, som er uden for vores kontrol.
Lystrup Svømning er således ikke erstatningsansvarlig for direkte tab, følgeskader, herunder driftstab, mistet avance og indirekte tab, som medlemmet, medlemmets aftagere/klienter/medlemmer eller tredjemand lider på grund af tekniske fejl og uforudsete lukninger.
Momentet Lystrup Svømme og Aktivitetscenter har et elektronisk adgangssystem.
- Derfor skal ALLE inden oprettelse af medlemskab til Lystrup Svømning investere i et adgangsgivende armbånd. Medlemmer som allerede har købt et personligt adgangsgivende armbånd skal have armbåndet kodet om, så det giver adgang til det nye medlemskab.
- Det adgangsgivende armbånd er personligt og koster 150 kr.
- Armbåndet kodes med adgang til omklædning til det eller de svømmehold / aktivitetstilbud, som det enkelte medlem har tegnet medlemskab til. Armbåndet kan derfor bruges fra sæson til sæson.
- Bortkommes et armbånd, kan et nyt armbånd købes ved henvendelse i vores Front Desk.
- Det er ikke muligt at aflevere indgangsarmbåndet tilbage og få sine penge retur eller ombytte sit armbånd til en anden størrelse. Indgangsarmbånd kan altid kodes om til ny aktivitet, hvorfor du altid bør gemme dit indgangsarmbånd.
Tilmelding finder sted online via denne hjemmeside. Under Svømmetilbud øverst på siden kan du finde det/de hold, du ønsker at tilmelde dig. Under hver enkelt hold vil der være en sort knap med teksten “Tilmelding,” som fører dig videre til tilmeldingen.
Det er muligt ved onlinetilmeldingen at tilmelde flere personer ad gangen inden for samme kategori. Vi beder dig altid benytte dig af korrekt data for svømmeren, så vi har navn og kontaktoplysninger på den/de, der skal i vandet.
Du kan i onlinesystemet reservere plads på et hold i 20 min., hvorefter din plads falder bort, såfremt du ikke går til betalingmodulet.
Vi rådgiver dig til at søge vejledning om det hold, som dit barn eller du selv skal indmeldes på, da den rigtige start også giver den bedste svømmeoplevelse. Du bedes derfor læse beskrivelserne af holdene igennem, inden du vælger hold. Under “Svømmetilbud” øverst på siden kan du læse meget mere om vores forskellige holdtilbud.
Er du i tvivl om valg af hold, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktoplysningerne øverst på hver side, hvor du tilmelder holdene.
Vi skal ved tilmelding bruge følgende informationer på hvert medlem: Fulde navn, fødselsdag, adresse, tlf/mobil, mailadresse.
Ved forældre/barn hold skal vi også have forældrenes navne + fødselsdato.
Specielt ved tilmelding til baby- og småbørnshold: Navn + fødselsdag på begge forældre skal oplyses.
Specielt ved tilmelding til familiesvømning: Navn + fødselsdag på alle i husstanden skal oplyses.
Efter endt tilmelding og betaling i vores onlinesystem, får du tilsendt en email, som indeholder din kvittering for betaling for kontingent og/eller adgangsgivende armbånd.
Du kan efterfølgende afhente det adgangsgivende armbånd ved vores Frontdisk i Momentet Lystrup Svømme- og Aktivitetscenter.
Vi nedsætter vores kontingent fra 15. oktober og løbende frem til d. 1. maj.
Fra 1. maj er det ikke længere muligt at tilmelde sig indeværende sæson (dette gælder for alle hold undtaget Aquafitness for gravide, her er tilmelding stadig åben).
Vi henviser derfor nye svømmere, som ønsker at starte til svømning efter 1. maj at de frem til sommerferien svømmer ved offentlig svømning eller benytte sig af vores 12-turs klippekort for motionssvømning. Læs mere om offentlig svømning her. Information om øvrig motionssvømning findes på denne side.
Det er selvfølgelig også muligt at tilmelde sig et hold i den efterfølgende sæson. Information om tilmelding til næste sæson findes på hjemmesiden fra sidst i april måned.
Det er vigtigt for os at have kontrol over hvem og hvor mange svømmere, vi har i vandet på hvert svømmehold. Derfor tilbyder vi ikke gratis prøvetimer.
Du skal derfor være tilmeldt et hold for at deltage i undervisningen.
Refundering er kun muligt inden for de to første træningsgange fra medlemskabets købsdato. Ved rettidig udmeldelse fratrækkes 150 kr. i administrationsgebyr. Efter to træningsgange er det ikke muligt at få kontingentet refunderet.
Det er muligt at afmelde sig et svømmehold, og inden for de første to træningsgange få dit kontingent retur fratrukket et administrationsgebyr på 150 kr. Efter de to første træningsgange, kan du altså ikke få penge retur. Udmelding skal ske skriftligt på til cj@lystrupsvoemning.dk.
Medlemskabet følger sæsonen, hvorfor kontingentet eller dele af kontingentet ikke udbetales, når ovenstående retningslinjer er passeret – beregnet efter datoen for købt medlemskab. Det vil sige, at hold, der undervises flere gange på en uge tæller pr. mulige fremmøde gang.
Det er ikke muligt at ombytte et medlemsskab til et 12-turskort.
Der er ved online køb af klippekort 14 dages returret efter købsdato, såfremt klippekortet ikke er taget i brug.
Ved refusion af klippekort fratrækkes et administrationsgebyr på 150 kr.
Køb af 12 turs klippekort er personligt og kan derfor ikke overdrages eller sælges til anden part.
Refundering af klippekort skal ske skriftligt på mail til cj@lystrupsvoemning.dk
Klippekort købt fra juni 2022 – august 2023
UDGÅR PR. 1. NOVEMBER 2024
Har du i perioden juni 2022 – august 2023 købt klippekort, som er administreret manuelt på et skema ved Frontdisken i Momentet, så SKAL alle klip være overført til det elektroniske system pr. 1. november 2024. Ikke overførte klip til købers elektronisk profil bliver efter 1. november 2024 ugyldige og kan ikke længere bruges.
Begrundelsen herfor er, at elektroniske klippekort har været i brug siden august 2023 og samtidig har der i samme periode været en prisstigning i billetpriser for offentligt svømning.
Det er muligt frem til 1. november 2024 at få ubrugte klip købt i perioden juni 2022 – august 2023 overført til den oprindelige købers elektroniske profil i vores medlemsdatabase – har du ikke en profil, så får du oprettet en profil, når klip overføres.
For at bruge klippene skal du investeret i et indgangsarmbånd, hvor resterende klip overføres til. Armbåndet koster 150 kr. og dine fremtidige klip og medlemskaber blive registreret herefter registreret på armbåndet. Det er heller ikke muligt at videregive eller sælge klip til andre personer eller profiler i andre navne end det angivning navn på købslisten.
Det er købers ansvar at henvende sig vedr. ubrugte klip, idet vi har henvendt os til dem som vi har kunne finde kontaktoplysningerne på. Henvendelse skal ske til en ansat i administrationen. Frontdiskpersonale kan ikke hjælpe med registrering af klippekort.
Billetter købt i mellemliggende periode returneres ikke og kan ikke modregnes tidligere købte klippekort.
Dit klippekort virker kun i den sæson, som du har købt klip til på det pågældende hold, som du tilmelder dig – med undtagelse af klippekort til offentlig svømning.
Derfor kan dit klippekort ikke bruges i den efterfølgende sæson, såfremt du skulle have klip tilbage på klippekortet.
Klippekort til offentlig svømning følger ikke sæsonen.
Såfremt der ved start af ny sæson er prisændringer eller ændring i forhold til klippekort, så vil Lystrup Svømning synliggøre og melde skriftligt ud om disse ændringer min. 4 måneder før ændringerne træder i kraft.
Når ændringerne træder i kraft, vil klippekort til tidligere sæsoner udgå ved sæsonafslutning. Ubrugte klip kan ikke benyttes eller ombyttes.
Klippekort købt fra juni 2022 – august 2023
UDGÅR PR. 1. NOVEMBER 2024
Har du i perioden juni 2022 – august 2023 købt klippekort, som er administreret manuelt på et skema ved Frontdisken i Momentet, så SKAL alle klip være overført til det elektroniske system pr. 1. november 2024. Ikke overførte klip til købers elektronisk profil bliver efter 1. november 2024 ugyldige og kan ikke længere bruges.
Begrundelsen herfor er, at elektroniske klippekort har været i brug siden august 2023 og samtidig har der i samme periode været en prisstigning i billetpriser for offentligt svømning.
Det er muligt frem til 1. november 2024 at få ubrugte klip købt i perioden juni 2022 – august 2023 overført til den oprindelige købers elektroniske profil i vores medlemsdatabase – har du ikke en profil, så får du oprettet en profil, når klip overføres.
For at bruge klippene skal du investeret i et indgangsarmbånd, hvor resterende klip overføres til. Armbåndet koster 150 kr. og dine fremtidige klip og medlemskaber blive registreret herefter registreret på armbåndet. Det er heller ikke muligt at videregive eller sælge klip til andre personer eller profiler i andre navne end det angivning navn på købslisten.
Det er købers ansvar at henvende sig vedr. ubrugte klip, idet vi har henvendt os til dem som vi har kunne finde kontaktoplysningerne på. Henvendelse skal ske til en ansat i administrationen. Frontdiskpersonale kan ikke hjælpe med registrering af klippekort.
Billetter købt i mellemliggende periode returneres ikke og kan ikke modregnes tidligere købte klippekort.
Bortkommes et adgangsgivende armbånd, kan et nyt armbånd købes ved henvendelse i vores Frontdisk i Momentet Lystrup Svømme- og Aktivitetscenter. Armbåndet koster 150 kr.
Hvis du ønsker at komme på venteliste til et af vores lukkede hold, så bedes du sende os en mail med angivelse af hold, navn på den svømmer, som ønskes på holdet samt relevante kontaktoplysninger.
Mail sendes til sport@lystrupsvoemning.dk.
Såfremt du ønsker at skifte hold midt i en sæson, så bedes du sende os en mail med angivelse af, hvilket hold, som du ønsker at skifte til. Send gerne en mail til aktiv@lystrupsvoemning.dk eller sport@lystrupsvoemning.dk.
Du kan skifte til hold, hvor der stadig er ledige pladser. Skifter du til et hold, hvor kontingentet er væsentlig dyrere end dit nuværende hold, så opkræver vi prisforskellen.
Det er ikke muligt at ombytte et medlemsskab til et 12-turskort.
Aarhus Kommune ønsker med fritidspasset, at give flere børn og unge lige mulighed for at deltage aktivt i foreningslivet. Med et fritidspas kan børn og unge fra økonomiske trængte familier få betalt kontingent i en forening på op til 1.000 kr.
Du kan ved Borgerservice søge at få udstedt et fritidspas eller læse mere på Aarhus Kommunes hjemmeside omkring fritidspasordningen.
Har du fået et fritidspas og ønsker at betale dit barn svømmekontingent med dette, bedes du henvende dig til os på tlf. 22 53 78 01 eller via mail sport@lystrupsvoemning.dk.