5-8 MÅNEDER
Der er ingen forudsætninger for at deltage på holdet, hvor der er fokus på at bevare barnets naturlige og medfødte vandglæde. Vi har fokus på vandtilvænning, sansemotoriske stimuli, ele- mentskift og selvlivredning. Der vil blive sunget sanglege med dertilhørende bevægelser, som selv de mindste kan deltage i. Derudover vil forældre lære grundgrebene, samt blive introduce- ret til at dykke med barnet. Ved tilmelding tegner du et kontingent for en hel sæson. Medlem- skabet starter på det hold, som er målrettet barnets alder. I takt med, at barnet bliver ældre, vil vi hjælpe jer med at blive flyttet til et hold, hvor undervisningen er tilpasset alder.