Lystrup Svømning stiller med frivillige i forbindelse med arrangementer som afholdes af foreningen selv, samt til eksterne arrangementer, som eksempelvis større sportsbegivenheder, koncerter og festivaller, som arrangeres i Aarhus og omegn.
Formålet med vores arrangementer og de frivilliges engagement, er at styrke idrætslivet og aktiviteterne i lokalsamfundet, samt fælles at rejse midler til at forbedre og forny materialer, områder og facilliteter for vores medlemmer og gæster.
Derfor er du som frivillig i Lystrup Svømning med til at bidrage til et attraktivt lokalsamfund!
Lystrup Svømning er en frivillig ledet forening og har en ansat administration til at aflaste bestyrelsen fra driftsopgaver og administration.
Vi har i Lystrup Svømning stolte værdier og et stærkt fællesskab, og vores ambition er at tilbyde mange forskellige aktivitets- og idrætstilbud til lokalsamfundet.
Vores placering i hjertet af Lystrup, og vores høje medlemstal fylder os med stolthed, og vi vil gøre så meget vi kan kan for at give tilbage til den by, der har givet vores forening så meget. Det håber vi, vores medlemmer vil være med til, så derfor kan man melde sig til en mailingliste, hvor man får tilsendt muligheder for at være frivillig til forskellige arrangementer igennem Lystrup IF Svømning.
Som frivillig ved Lystrup Svømning forpligter man sig ikke til mere end man har lyst til, og det er altid okay at sige fra. Det er gratis, og der er ingen binding. Det vigtigste for os er at alle får en god oplevelse.
Grundlæggende har vi fire typer af frivilligt arbejde:
- Sportsarrangementer
- Musikarrangementer
- Kulturarrangementer
- Foreningsarbejde
Uanset hvad du er til, når du melder dig som frivillig, får du en grundig introduktion til opgaven og du vil aldrig stå med et større ansvar end du selv er villig til at tage. Derudover vil vi, så vidt det er muligt, altid prioritere at holde et fællesmøde før og efter aktiviteten.
Vil du være med på holdet?
Ønsker du at få tilsendt muligheder for at være frivillig kan du blot trykke på knappen herunder. Det er gratis, og der er ingen binding.
Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive til info@lystrsvoemning.dk eller komme forbi vores kontor imellem 09:00-15:00, mandag-fredag, for at tage en snak med os.