Holdet er for voksne, som har overvundet sin vandskræk eller ikke længere er utrygge ved
at være i bassinet, men endnu ikke kan svømme en til to banelængder i 25 meters bassinet. Instruktøren på holdet vil fokusere på at forbedre dine svømmetekniske færdigheder og klæde dig på til at kunne begå dig sikkert og effektivt i vand, enten som motionsform eller til øvrige fritidsinteresser, såsom dykning, sejllads, paddleboard, roning eller lignende.
Mere om tilbuddet
Ønsker du at finde glæden i svømmehallen og ved stranden? Vil du gerne kunne svøm- me med dine børn eller børnebørn, men fik det aldrig lært? Eller vil du bare gerne over- vinde en frygt for vand?
Vores to hold: ”Fra VandSkræk til VandGlæde” og ”Fra VandGlæde til Svømmeteknik” er målrettet dig, der enten er vandskræk, utryg ved vand eller ikke kan svømme! Her er hele varmtvands- bassinet i svømmehallen til rådighed og vores dygtige uddannede instruktører vil tage udgangs- punkt i den enkelte deltager, således at alle udfordres og mødes på sit eget niveau.
Vi lægger i undervisningen vægt på, at
• Alle deltagere får en unik og tryg start på holdet
• At du inden start på holdet introduceres personligt til undervisningen samt instruktøren
hører om din vandskræk og dine udfordringer samt forudsætninger i vandet. • At undervisningen foregår individuelt, i grupper og til tider alle samlet
• At undervisningen foregår i et roligt miljø uden forstyrrelser udefra
Alle der starter ved sæsonstart vil blive inviteret til et opstartsmøde. Starter du midt i sæsonen, vil den indledende snak typisk foregå telefonisk.