Ønsker du at finde glæden i svømmehallen og ved stranden? Vil du gerne kunne svømme med dine børn eller børnebørn, men fik du det aldrig lært? Eller vil du bare gerne overvinde en frygt for vand?
Vores to hold: ”Fra VandSkræk til VandGlæde” og ”Fra VandGlæde til Svømmeteknik” er målrettet dig, der enten er vandskræk, utryg ved vand eller ikke kan svømme! Her er hele varmtvands- bassinet i svømmehallen til rådighed og vores dygtige uddannede instruktører vil tage udgangspunkt i den enkelte deltager, således at alle udfordres og mødes på sit eget niveau. Vær opmærksom på at begge hold er for voksne.
Vi lægger i undervisningen vægt på, at:
- alle deltagere får en unik og tryg start på holdet
- du inden start på holdet introduceres personligt til undervisningen samt at instruktøren hører om din vandskræk og dine udfordringer samt forudsætninger i vandet
- undervisningen foregår individuelt, i grupper og til tider alle samlet
- undervisningen foregår i et roligt miljø uden forstyrrelser udefra
Alle der starter ved sæsonstart vil blive inviteret til et opstartsmøde. Starter du midt i sæsonen, vil den indledende snak typisk foregå telefonisk.
Vores to hold kan du læse mere om herunder.
Fra Vandskræk til Vandglæde
Holdet er for voksne, som enten har vandskræk eller er utrygge ved at opholde sig i vand og som ønsker at finde glæden ved svømning/bevægelse i vandet.
Holdet undervises i grundlæggende tilvænnings-, vejrtræknings- og fremdriftsøvelser og svømning på begynderniveau, der har til formål at gøre dig tryg ved at opholde dig i vandet og få gode forudsætninger for at lære at svømme.
Undervisningen foregår i vores varmtvandsbassin, så vi kan gå stille og roligt frem med undervisningen.
Fra Vandskræk til Vandglæde tilbydes på følgende tidspunkter i varmtvandsbassinet:
Hold 90: Mandage kl. 18.15-19.00
- Pris pr. hold fra d. 11. oktober: 1.680 kr. + online gebyr
Fra Vandglæde til Svømmeteknik
Holdet er for voksne, som har overvundet sin vandskræk eller ikke længere er utrygge ved at være i bassinet, men endnu ikke kan svømme en til to banelængder i 25-meter bassinet.
Instruktøren på holdet vil fokusere på at forbedre dine svømmetekniske færdigheder og klæde dig på til at kunne begå dig sikkert og effektivt i vand, enten som motionsform eller til øvrige fritidsinteresser, såsom dykning, sejllads, paddleboard, roning eller lignende.
Fra Vandskræk til Vandglæde tilbydes på følgende tidspunkter i varmtvandsbassinet:
Hold 89: Mandage kl. 17.30-18.15
- Pris pr. hold fra d. 11. oktober: 1.680 kr. + online gebyr
Alle medlemmer samt klippekortsbrugere skal ved første indmeldelse samt ved køb af klippekort tilkøbe et adgangsgivende armbånd til 150 kr. + online gebyr.
Ved køb af armbånd bedes du i købet skrive navnet og alder på den som skal bruge armbåndet, så vi kan kode armbåndet til den korrekte bruger
Bliver dit armbånd væk eller passer størrelsen ikke længere, så skal du investere i et nyt armbånd.
Vi ombytter ikke brugte adgangsgivende armbånd til andet. Ødelagte armbånd byttes ikke medmindre det er en fejl i chippen på armbåndet.
Du får dit armbånd udleveret ved frontdisken i Momentet Lystrup Svømme og Aktivitetscenter
Ved udlevering af armbånd skal du sige navnet på den som skal benytte armbåndet.
Armbåndet er personligt og kodes, så det giver adgang til omklædningsrummet samt et skab i forbindelse med din(e) svømmetider.
Armbåndet har min. 2 års levetid og bliver kodet til dine hold og tider i indeværende sæson.
Bliver dit armbånd væk eller passer størrelsen ikke længere, så skal du investere i et nyt armbånd.
Dine klip vil altid kunne ses via dit indgangsarmbånd
Hver gang du har været til svømning vil du få en mail med antal aktive klip tilbage på dit indgangsarmbånd
Når dit armbånd er ved at være tømt for klip, vil du også blive mindet om, at det er tid til at tanke op på armbåndet
Klippekort købt fra juni 2022 – august 2023
UDGÅR PR. 1. NOVEMBER 2024
Har du i perioden juni 2022 – august 2023 købt klippekort, som er administreret manuelt på et skema ved Frontdisken i Momentet, så SKAL alle klip være overført til det elektroniske system pr. 1. november 2024. Ikke overførte klip til købers elektronisk profil bliver efter 1. november 2024 ugyldige og kan ikke længere bruges.
Begrundelsen herfor er, at elektroniske klippekort har været i brug siden august 2023 og samtidig har der i samme periode været en prisstigning i billetpriser for offentligt svømning.
Det er muligt frem til 1. november 2024 at få ubrugte klip købt i perioden juni 2022 – august 2023 overført til den oprindelige købers elektroniske profil i vores medlemsdatabase – har du ikke en profil, så får du oprettet en profil, når klip overføres.
For at bruge klippene skal du investeret i et indgangsarmbånd, hvor resterende klip overføres til. Armbåndet koster 150 kr. og dine fremtidige klip og medlemskaber blive registreret herefter registreret på armbåndet. Det er heller ikke muligt at videregive eller sælge klip til andre personer eller profiler i andre navne end det angivning navn på købslisten.
Det er købers ansvar at henvende sig vedr. ubrugte klip, idet vi har henvendt os til dem som vi har kunne finde kontaktoplysningerne på. Henvendelse skal ske til en ansat i administrationen. Frontdiskpersonale kan ikke hjælpe med registrering af klippekort.
Billetter købt i mellemliggende periode returneres ikke og kan ikke modregnes tidligere købte klippekort.
Går I til svømning til baby- eller småbørnshold, så kodes det adgangsgivende armbånd til barnets navn – ved baby- og småbørnshold, skal der kun bruges et adgangsgivende armbånd pr. barn.